Ord | Forklaring |
---|---|
Akropolistæppet | Det kongelige Teater’s Gammel Scene har et fortæppe der har Athens Akropolis som motiv. Mange modelteatre er også udstyret med dette fortæppe. Se mere |
Akt | Latin: handling. Afrundet hovedafsnit af teaterstykke. Ex: Stykket var i to akter. |
Bagtæppe | Baggrunden i en dekorationsopstilling |
Belysning | Lysanlæg som består af rampelys, ovenlys (herder), horisontlys, effektlys mm. Se mere |
Blackout | Pludselig mørke, lyset slukkes brat. |
Changement | Fransk: Forandring, ændring. Sceneskift for åbent tæppe. |
Dameside | Det kan skabe usikkerhed at sige højre og venstre side på et teater. Det er derfor kutyme at sige kongeside og dameside. Befinder man sig på tilskuerpadserne med front mod scenen er kongesiden til venstre og damesiden til højre. Tænk bare på hvor kongelogen er placeret i det Kgl. Teaters, Gammel Scene. Se mere |
Dekoration | Teatrets kulisser og bagtæppe. Det vil sige en sceneopstilling uden figurer. Se mere |
Drama | Græsk: Litterær genrebetegnelse for scenisk digtning. Findes i flere former, tragedie, komedie, skuespil, lystspil, farce og blandinger af disse. Ex: Shakespeares dramaer. |
Drejescene | Drejeligt scenegulv, hvorpå flere dekorationer kan opbygges samtidig. Dekorationerne kan således hurtigt skiftes. Sceneskift kan også ske for åbent tæppe. Opfundet 1896 af tyskeren C. Lautenschläger (1843-1906). Installeret på Det ny Teater 1908, på Det kgl. Teater 1930. |
Ente, Entré | Fransk: Indgang. En skuespillers indtræden på scenen, jfr. sortie. Ex: Der blev klappet ved skuespillerens entre. |
Epilog | Græsk: Eftertale. Afsluttende tale i et skuespil, jfr. prolog. |
Eventyr | Kortere fortælling med overnaturligt eller fantastisk indhold. Ex: H. C. Andersens eventyr. |
Fabel | Latin. Kort fortælling, hvor dyr, planter eller ting taler og handler som mennesker. Ex: Kaalunds fabler og Æsops og La Fontaines fabler. |
Fade | Fade ud – forsvinde lidt efter lidt; langsomt tone ud. Kan bruges både om lys og lyd. Man kan også bruge udtrykket, fade ind. |
Faldlem | Lem i scenegulvet, der kan hæves og sænkes. Se mere |
Fanfare | Fransk. Kort, signallignende stykke musik for blæseinstrument, især som hyldest. |
Farce | Fransk. Lystig, folkelig komedie med intriger. Ofte kun i én akt. |
Filter | Gennemsigtig plade eller folie som kun lader visse lysstråler passere når den placeres foran en lyskilde. Klik, hvis du vil vide mere. |
Flashback | Scene der springer tilbage til et tidspunkt, der ligger forud for handlingen i de omgivende scener. |
Fortæppe | Tæppet der “lukker” af for scenen i start og slutning samt under sceneskift. Se mere |
Gade | Den åbne plads mellem dekorationerne. Fx 1. gade er mellem prosceniet og 1. mellemtæppe eller kulisse. 2. gade er mellem 1. mellemtæppe og 2. mellemtæppe eller kulisser osv. |
Herde | Belysning. Ovenlys der hænger i loftet over dekorationerne. Se mere |
Hertz | En måleenhed (Hz) for svingninger pr. sekund i lyd, lys eller strøm, kaldet frekvens. 1 kHz=1.000 Hz, 1 MHz=1.000.000 Hz. Opkaldt efter tysk fysiker Heinrich Hertz (1857-94). |
Horizont | Græsk. Rundhorisont er en halvcirkelformet scenebaggrund, der giver en uendelig fornemmelse af himmel. Man kan også bruge “flade” horisonter. Se mere |
Illumination | Latin. Festlig belysning. Fx: Tivoli’s illumination var meget smuk. Se mere |
Jævnstrøm | Elektrisk strøm som løber samme vej. Det giver en plus-ledning og en minus-ledning, modsat vekselstrøm som skifter retning hele tiden. Et element eller batteri giver jævnstrøm ligesom vekselstrøm efter en ensretter. |
Komedie | Latin. Lystigt skuespil, modsat tragedie. Man taler om fire hovedtyper: karakterkomedie, situationskomedie, intrigekomedie og den samfundsrevsende komedie. |
Kongeside | Det kan skabe usikkerhed at sige højre og venstre side på et teater. Det er derfor kutyme at sige kongeside og dameside. Befinder man sig på tilskuerpladserne med front mod scenen er kongesiden til venstre. Tænk bare på hvor kongelogen er placeret i det Kgl. Teaters, Gammel Scene. Se mere |
Kulisseholder | Stander til fastgørelse af dekorationer. Se mere |
Marionetteater | Fransk. Dukketeater, hvor dukkerne bevæges med snore fra oven. Navnet marionet er en afledning af ordet mariola, i diminutivform – mariolette, som man kaldte de små mariafigurer i middelalderens kirkespil. |
Maske | En udsigt eller væg der placeres bag en dør, vindue eller lignende i dekorationens bagtæppe. Se mere |
Mellemakt | Ophold mellem to akter i et skuespil. |
Mellemtæppe | Dekorationsdel af størrelse som bagtæppet, men udskåret, så man ser igennem det. Se mere |
Melodrama | Græsk. Lyrisk skuespil, hvor replikkerne ledsages af musik på de mest dramatiske højdepunkter. |
Mester Jakel | Dukketeater med handskedukker. Har navn efter hovedpersonen “Mester Jakel”. Mester Jakelteatret kendes i Danmark fra ca. 1800. |
Mikserpult, miksepult | Apparat til blanding af forskellige lydsignaler i forbindelse med optagelse eller redigering af lydsiden til en forestilling |
Momentskifte | Hurtigt skift af dekoration ved snoreloft, skydescene, o.l. |
Opera | Italiensk. Egentlig flertal af latin opus: Værk, skrift, musikdramatisk sceneværk. Kort sagt – et teaterstykke, hvor dialogen synges. |
Operette | Italiensk. Egentlig en lille opera – et let, muntert teaterstykke med indlagte kor og sange og hvor replikkerne ikke synges, men siges. |
Ovenlys | Belysning. Herde der hænger i loftet over dekorationerne. Se mere |
Pegasus, Pegasos | Pegasos er i græsk mytologi en bevinget hest, symbol på digtekunst og digterisk inspiration. Pegasus er den latinske form for Pegasos og samtidig et stjernebillede på nordhimlen. Betegnelsen “Pegasusteatret” blev brugt af Carl Aller i 1941, da man lancerede et dukketeater med dette navn. Se mere |
Plastisk | Græsk. En dekoration eller figur i 3-dimensionel form. |
Premiere | Fransk. Første gang en forestilling vises. Ex: Premiere på et nyt teatersty |
Projektør | Fransk: lyskaster. Lampe som udsender kraftigt lys fx til oplysning af en scene eller belyse enkeltheder man ønsker at fremhæve. I dag bruges ofte navnet: Spotligth eller blot spot. Se mere |
Proscenium, proscenie | Græsk: Ramme eller væg der adskiller scene og tilskuerrum. Hvis man spillede foran sceneåbningen var det (pro)scene. I dag er det navnet på både det store teaters og dukketeatrets forside mod publikum. |
Rampe | Fransk. Lamperække foran et teaters sceneåbning. Scenens afgrænsning mod publikum. Ex: Komme frem i rampelyset. Se mere |
Rampelys | Rampelys Belysning ved scenens forkant, især til belysning af figurerne i forreste “gade”. Se mere |
Regi, regie | Fransk. Oversigt over forestillingens opsætning med dekorationer og rekvisitter. |
Regissør | Fransk. Den person ved teatret, der blandt andet sørger for, at rekvisitter, kulisser osv. er på plads. |
Repetoire | Fransk: spilleplan. De stykker et teater har på sit program. Ex: Det kgl. Teater har altid mindst én af Holbergs komedier på repertoiret. |
Replik | Fransk: svar, gensvar. Den sætning, den enkelte person i et teaterstykke siger. |
Reprise | Genopførelse af et teaterstykke. |
Rundhorisont | Rundhorisont er en halvcirkelformet scenebaggrund, der giver en uendelig fornemmelse af himmel. Man kan også bruge “flade” horisonter. Se mere |
Scene | Fransk. Det sted i teatret, hvor stykket spilles eller en del af et stykke som kan bestå af flere scener. Fx afsnit af en akt i et skuespil – optrin, situationer. Ex: Scenen forestiller en skov. Ex: 4. akt, 2. scene. Sætte i scene (arrangere). |
Skydescene | Plade, hvor en dekoration er fast opstillet, og som hurtigt kan skubbes ind på scenen ved sceneskift. Se mere |
Snoreloft | Lister i dukketeatrets loft, hvorfra dekorationerne kan hejses op og ned ved hurtige sceneskift. Bruges ikke meget, da dekorationerne er i vejen for ovenlyset. |
Sortie | Fransk: Udgang. En skuespiller forlader scenen. Effektfuld afslutning. Jfr. entré. |
Suffit | Dekoration, der hænger ned fra loftet på tværs af scenen, fx himmel, loft, løvhang. |
Sufflør | Fransk. Den person i et teater der, uset af publikum, visker replikker til skuespillerne under forestillingen. |
Suffløren | I modelteatersammenhæng er “Suffløren” navnet på Dansk Dukketeaterforening’s blad som er udkommet siden 1943. |
Syngespil | Musikdramatisk genre, hvor arier eller sange veksler med dialog, til forskel fra opera, hvor de forbindes med recitativer. Jfr. vaudeville. |
Sætstykke | Løs dekorationsdel, stol, trone, busk eller lignende. |
Tableau | Fransk. Malerisk scenisk opstilling af en historisk begivenhed eller lignende, fremstillet af ubevægelige personer og uden egentlig handling. |
Tragedie | Græsk. Sørgespil, skuespil med tragisk handling der ofte skildrer lidelse og undergang. Modsat “komedie”. |
Transparent | Fransk: Gennemsigtig. Dekoration, trykt på for- og bagside. Bagsiden bliver synlig på forsiden, når den belyses bagfra. Se mere |
Tæppedraperier | Tæppeforhæng mellem fortæppet og scenen, som indrammer denne. Sceneåbningen kan gøres større eller mindre efter behov. Forestiller scenen fx en skov, skal åbningen være stor, mens den skal være mindre ved fx en hytte. Se mere |
Underføring | System, hvor scenegulvet er forsænket, og figurerne føres nedefra på høje førerstænger. |
Vaudeville | Fransk. Lystspil med indlagte sange, der ofte erstatter dialogen (samtalen) på vigtige steder i handlingen. I Danmark især brugt af J. L. Heiberg. |
Vendefigurer | Figurer, der er trykt eller malet på begge sider, så de kan ses fra for- og bagside. I en speciel vendefigurfører kan de vende sig om på scenen. Se mere |